{"id":327,"date":"2024-05-31T11:52:22","date_gmt":"2024-05-31T09:52:22","guid":{"rendered":"https:\/\/www.hcb.dk\/da-dk\/?p=327"},"modified":"2024-05-31T11:52:22","modified_gmt":"2024-05-31T09:52:22","slug":"ny-vaegttabsmedicin-paa-vej","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.hcb.dk\/da-dk\/sundhed\/ny-vaegttabsmedicin-paa-vej\/327\/","title":{"rendered":"Ny v\u00e6gttabsmedicin p\u00e5 vej"},"content":{"rendered":"<p>N\u00e6ste generation af v\u00e6gttabsmedicin har en forst\u00e6rket effekt, hvilket betyder at det kan give et ekstremt effektivt v\u00e6gttab.<\/p>\n<p>\u201dJeg betragter det medicin, vi har i dag, som f\u00f8rste generation af effektive l\u00e6gemidler mod overv\u00e6gt. Nu kommer vi s\u00e5 med et nyt bud p\u00e5 den n\u00e6ste generation af v\u00e6gttabsmedicin, der virker ved at p\u00e5virke hjernens plasticitet og ser ud til at v\u00e6re meget effektiv.\u201d<\/p>\n<p>I studiet\u00a0Nature\u00a0viser Christoffer Clemmensen og kollegaer, at det kendte v\u00e6gttabshormon GLP-1 kan bruges p\u00e5 en ny m\u00e5de.<\/p>\n<p>GLP-1 kan bruges som en slags \u2019trojansk hest\u2019 til at \u2019smugle\u2019 s\u00e6rlige molekyler ind i hjernen p\u00e5 mus. Det er molekyler, der kan \u00e6ndre hjernens plasticitet og p\u00e5 den m\u00e5de kan give et ekstremt effektivt v\u00e6gttab.<\/p>\n<h3><em>\u201dVi ser en meget forst\u00e6rket effekt, n\u00e5r vi kombinerer GLP-1 med de her molekyler. I nogle tilf\u00e6lde, taber musene sig dobbelt s\u00e5 meget, som de mus, der kun f\u00e5r GLP-1-medicin\u201d<\/em><br \/>\n<em>&#8211; Lektor Christoffer Clemmensen.<\/em><\/h3>\n<p>Potentielt kan den forst\u00e6rkede effekt af den nye v\u00e6gtabsmedicin betyde, at fremtidige patienter kan tage mindre medicin, men opn\u00e5 samme v\u00e6gttab. Desuden kan medicinen v\u00e6re et alternativ til personer, der ikke opn\u00e5r en god effekt at den v\u00e6gttabsmedicin, der allerede eksisterer.<\/p>\n<p>\u201dVi ser de samme bivirkninger hos musene i fors\u00f8get, som man ser med de v\u00e6gttabspr\u00e6parater som er p\u00e5 markedet, for eksempel kvalme. Men p\u00e5 grund af stoffets effektivitet ville man m\u00e5ske kunne s\u00e6nke dosen og dermed mindske bivirkninger i fremtiden. Vi ved dog ikke, hvordan stofferne vil virke i mennesker endnu,\u201d siger han.<\/p>\n<p>Fors\u00f8gene med den nye type v\u00e6gttabsmedicin er i den s\u00e5kaldte pr\u00e6kliniske fase, som baserer sig p\u00e5 eksperimenter i celler og dyrefors\u00f8g. N\u00e6ste skridt er de kliniske fors\u00f8g, hvor man tester medicinen i mennesker.<\/p>\n<p>\u201dVi ved allerede, at GLP-1 baserede l\u00e6gemidler virker godt til v\u00e6gttab. De her stoffer, vi kobler sammen med GLP-1, p\u00e5virker det s\u00e5kaldte glutamaterge neurotransmitter system, og der er faktisk studier i mennesker, der tyder p\u00e5, at den familie af stoffer har v\u00e6gttabspotentiale. Det spektakul\u00e6re er, at n\u00e5r vi kemisk sammenkobler de to stoffer, s\u00e5 ser vi den her meget forst\u00e6rkede effekt,\u201d p\u00e5peger Christoffer Clemmensen.<\/p>\n<p>Medicinen skal igennem tre kliniske testfaser, hvor man tester p\u00e5 mennesker. If\u00f8lge Christoffer Clemmensen kan der derfor g\u00e5 op mod otte \u00e5r f\u00f8r medicinen rammer hylderne.<\/p>\n<h3>Fakta: Hvad er plasticitet i hjernen?<\/h3>\n<h3>Hjernens plasticitet, ogs\u00e5 kendt som neuroplasticitet, er hjernens evne til at omstrukturere sig selv ved at danne nye neurale forbindelser. Denne egenskab tillader hjernen at tilpasse sig nye erfaringer, l\u00e6re nye f\u00e6rdigheder og informationer, samt at komme sig efter skader.<\/h3>\n<p>Plasticitet sker p\u00e5 flere niveauer i nervesystemet, og kan involvere alt fra mikroskopiske \u00e6ndringer i individuelle neuroners struktur og funktion til st\u00f8rre \u00e6ndringer som oprettelsen af helt nye neurale forbindelser eller reorganisering af betydelige omr\u00e5der af hjernen.<\/p>\n<h3>Hjernen forsvarer en h\u00f8j v\u00e6gt<\/h3>\n<p>Christoffer Clemmensen og hans kollegaer blev i f\u00f8rste omgang interesseret i de s\u00e6rlige molekyler, i forbindelse med deres anvendelse til behandling af kronisk depression og Alzheimers sygdom.<\/p>\n<p>Der er tale om en gruppe af molekyler som blokerer et s\u00e5kaldt recepter-protein kaldet NMDA.<\/p>\n<p>NMDA-receptorer er centrale i skabelsen af langvarige \u00e6ndringer i hjernen. Man har is\u00e6r forsket i receptorerne i forhold til indl\u00e6ring og hukommelse.<\/p>\n<p>\u201dDen her familie af molekyler kan have vedblivende effekter p\u00e5 hjernen, og efter enkelte behandlinger kan man se langvarige \u00e6ndringer i hjernens plasticitet. Vi ser indikationer p\u00e5 de vedvarende effekter i vores fors\u00f8g, men f\u00f8rst og fremmest ser vi den her meget forst\u00e6rkede v\u00e6gttabseffekt,\u201d forklarer Christoffer Clemmensen.<\/p>\n<p>Menneskers krop er biologisk indrettet til at forsvare vores v\u00e6gt. Evolution\u00e6rt har det formentlig v\u00e6ret en stor fordel, og har betydet, at vi har kunne klare os i lange perioder uden mad.<\/p>\n<p>\u201dI dag har mere end en milliard mennesker et BMI p\u00e5 over 30. Derfor er det interessant og i stigende grad relevant at fors\u00f8ge at udvikle l\u00e6gemidler, der skal tages mindre frekvent end de nuv\u00e6rende l\u00e6gemidler, og som hj\u00e6lpe kroppen til at fastholde en lavere v\u00e6gt. Det koncept er noget, vi bruger meget energi p\u00e5 at fors\u00f8ge videreudvikle,\u201d siger Christoffer Clemmensen<\/p>\n<h3>De sm\u00e5 molekyler smugles ind i hjernecellerne som en trojansk hest<\/h3>\n<p>Vi ved, at medicin baseret p\u00e5 tarmhormonet GLP-1 er god til at ramme lige pr\u00e6cis den del af hjernen, som det handler om \u2013 nemlig appetitcenteret. Den evne har Christoffer Clemmensen og hans kollegaer udnyttet.<\/p>\n<p>\u201dVi har kemisk \u00b4klistret\u00b4 de s\u00e6rlige molekyler, der blokerer NMDA-receptoren p\u00e5 GLP-1, s\u00e5 det ender med, at GLP-1 fungerer som \u2019en trojansk hest\u2019, hvilket er cellul\u00e6rt spektakul\u00e6rt. For ved hj\u00e6lp af GLP-1 \u2019smugler\u2019 vi de her stoffer eksklusivt ind i de neuroner, der er vigtige for vores appetitregulering. Uden GLP-1 ville molekylerne ramme hele hjernen, og alts\u00e5 v\u00e6re meget uspecifikke,\u201d forklarer postdoc Jonas Petersen, der er f\u00f8rsteforfatter p\u00e5 studiet.<\/p>\n<p>Uspecifikke l\u00e6gemidler har typisk store bivirkninger, hvilket tidligere eksempler p\u00e5 medicin til behandling af en lang r\u00e6kke neurobiologiske lidelser har vist.<\/p>\n<p>\u201dMange hjernesygdomme er sv\u00e6re at behandle, fordi l\u00e6gemidler skal krydse en s\u00e5kaldt blod-hjerne barriere. St\u00f8rre molekyler, som for eksempel peptider og proteiner, vil typisk have vanskeligt ved at f\u00e5 adgang til hjernen, hvorimod mange mindre molekyler har fri adgang til hele hjernen. Vi har udnyttet GLP-1 peptidets begr\u00e6nsede adgang til hjernens appetitcentre til eksklusivt at levere et af de ellers uspecifikke stoffer kun til den region,\u201d siger Christoffer Clemmensen og tilf\u00f8jer afslutningsvist:<\/p>\n<p>\u201dNu har vi lavet det her studie med fokus p\u00e5 overv\u00e6gt, men det er i realiteten en ny m\u00e5de at f\u00e5 l\u00e6gemidler til bestemte omr\u00e5der i hjernen p\u00e5. S\u00e5 jeg h\u00e5ber vores arbejde \u00e5bner op for en helt ny klasse af l\u00e6gemidler, som kunne bruges til andre sygdomme s\u00e5som neurodegenerative sygdomme eller psykiatriske lidelser.\u201d<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>N\u00e6ste generation af v\u00e6gttabsmedicin har en forst\u00e6rket effekt, hvilket betyder at det kan give et ekstremt effektivt v\u00e6gttab. <\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":331,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[3],"tags":[],"class_list":["post-327","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-sundhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcb.dk\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/327","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcb.dk\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcb.dk\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcb.dk\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcb.dk\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=327"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcb.dk\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/327\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcb.dk\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/331"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcb.dk\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=327"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcb.dk\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=327"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcb.dk\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=327"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}